Granat
Dette våben er, i lighed med våben som bazookaen og haglgeværet, en del af basisartilleriet i Worms. Spilleren kan selv bestemme luntens længde og hvor langt den skal kastes. Det er en grundlæggende færdighed at kunne håndtere granaten, og en del af bestræbelserne på at blive en førsteklasses Worms-spiller! Der er altid rigeligt med granater og de kan oven i købet slå smut hen over vandoverfladen. En fuldtræffer kan koste din modstander 45 helbredspoint.
TIP:
Der er noget der hedder “granatspring”. Det går ud på at forcere høje forhindringer vha. en granat så man springer megahøjt. Sæt først granatens lunte til 2 eller 3. Sigt lige ned og stil dig direkte over den med ansigtet i den modsatte retning af hvor du vil hen. Når luntetælleren er nede på 1 sekund, skal du vente et øjeblik og derefter slå en baglæns koldbøtte. Hvis din timing er korrekt, vil eksplosionen fra granaten slynge ormen højt til vejrs. Forsøg kun dette med sunde og raske orme (og når ormene er på tilbagetog og tiden spiller en rolle)!